Angst

Kender du til følelsen af angst i større eller mindre omfang?

Så ved du, at angst er en meget pinefuld tilstand at være i. Du kan opleve det som om den tager styringen over dit liv.

Terapi kan hjælpe dig til at få en fornemmelse og forståelse af tilstanden. Samt de tanker og den adfærd, der er forbundet med den. Jeg kan hjælpe dig af med angsten eller til at leve med den som en ”følgesvend”. I terapien kan du på en tryg måde bearbejde årsagen til angsten, og du kan lære at være i og rumme angstfyldte situationer.

Angstlidelser er udbredte psykiske lidelser som:

  • Generaliseret angst: angsten viser sig i form af bekymringer og negative forudsigelser.
  • Panikangst: angsten kommer i pludselige voldsomme anfald med hjertebanken, som kan opleves så voldsomt, at du bliver bange for at dø eller blive sindsyg. Her er angsten ikke rettet mod noget bestemt, og kan opstå vilkårligt.
  • Præstations- eller social angst, hvor du oplever angst for at rødme eller at virke nervøs i andres øjne. Det kan betyde at du minimerer samvær med andre mennesker eller du undgå at tage ordet i en forsamling.
  • Fobier: Angsten viser sig i særlige situationer, måske så kraftigt at du helt undgår bestemte situationer (f.eks.flyskræk, tranportfobi, tandlægeskræk, edderkopfobi, o.lign).